Entreprenør bundet af tastefejl i licitationstilbud

Af:

I en voldgiftskendelse fra 2014 fandt voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed, at en entreprenør var bundet af sit licitationstilbud, der indeholdt en betydelig tastefejl. I tilbuddet var en kranudgift angivet til 58.000 kr. i stedet for 5.800.000 kr., men da tilbudsmodtageren ikke beviseligt var i ond tro, var tilbuddet bindende. Afgørelsen understreger, at entreprenøren er forpligtet efter indholdet af sit tilbud, og dette efter omstændighederne selvom tilbuddet har fået et andet indhold end tilsigtet.

I almindelige aftaleforhold er et løfte, herunder afgivelse af tilbud, bindende for afsenderen. Et tilbud kan kun tilbagekaldes, hvis det ikke er kommet til modtagerens kundskab, eksempelvis fordi modtageren endnu ikke har læst tilbuddet. Det hænder dog, at et tilbud er behæftet med fejl i form af forkerte beregninger, tastefejl eller lignende, og i disse tilfælde opstår spørgsmålet, om tilbudsgiveren alligevel er bundet af sit tilbud.

Ifølge aftalelovens § 32, stk. 1 er tilbudsgiveren ikke bundet af sit tilbud, hvis modtageren faktisk indså, eller burde have indset, at tilbuddet havde et andet indhold end tilsigtet. Med andre ord er tilbudsgiveren ikke bundet, hvis modtageren er i ond tro om fejltagelsen.

Ond tro

Det ses i rets- og voldgiftspraksis, at der ved udbud af bygge- og anlægsopgaver skal ganske meget til, før udbyderen anses for at være i ond tro om diverse fejltagelser i tilbuddene. Store prisudsving er ikke ualmindelige, og selvom en stor prisforskel mellem lavestbydende og næstlavestbydende kan indgå som et tungtvejende moment, når tilbudsmodtagerens gode tro skal bedømmes, medfører en stor prisforskel ikke i sig selv ond tro.

Dette illustreres bl.a. af en voldgiftskendelse fra 2000, optrykt i ”Kendelser om Fast Ejendom” (KFE 2000.34), hvor afvigelsen fra næstlaveste bud var 38,6 %, og Voldgiftsretten ikke fandt, at udbyderen var i ond tro. På linje hermed er en afgørelse fra Højesteret samme år, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen (U 2000.60 H), hvor det forhold, at laveste tilbud var 1,3 mio. kr. og næstlaveste 1,8 mio. kr., ikke i sig selv betød, at udbyderen var i ond tro om en fejltagelse i tilbuddet. Det fremgik dog tydeligt af det omtvistede tilbud, at det kun vedrørte en del af entreprisen, og udbyderen burde derfor have indset fejlen, hvorfor han på den baggrund var i ond tro.

Den konkrete afgørelse

I sagen fra 2014, som er nævnt i indledningen og optrykt i ”Kendelser om Fast Ejendom” (KFE 2014.490), havde entreprenøren i sit licitationstilbud ved en tastefejl angivet kranudgiften til 58.000 kr. i stedet for 5.800.000 kr. Entreprenøren blev lavestbydende, og Voldgiftsretten skulle herefter vurdere, om udbyderen var i ond tro om fejlen efter aftalelovens § 32, stk. 1, dvs. indså eller burde have indset, at tilbuddet som følge af en fejl havde fået et andet indhold end tilsigtet.

Bygherrens rådgiver, der skulle give indstilling om de indkomne tilbud, forklarede, at han faktisk var opmærksom på, at kranudgiften var usædvanlig lav og derfor foretog en ekstra gennemgang af tilbuddet. Rådgiveren fandt dog ikke grund til at tro, at der var tale om en fejl, bl.a. fordi byggesagsbeskrivelserne på de tre laveste tilbud var sammenlignelige, og fordi entreprenørens tilbud på et andet underpunkt var væsentligt højere end tilbuddet fra næstlavestbydende. Rådgiveren mente, at der kunne ligge strategiske overvejelser bag en lav udgift til kraner, og at udgiften kunne være dækket under andre poster. Rådgiveren undlod derfor at orientere udbyderen herom.

På baggrund af denne forklaring, og fordi tilbuddets underpost, hvori kranudgiften var indeholdt, samlet set ikke var lavere end næstlavestbydendes – underposten var tilmed en smule højere – fandt Voldgiftsretten ikke, at bygherren og dennes rådgivere indså eller burde have indset, at tilbuddet havde et andet indhold end tilsigtet. Bygherren var altså ikke i ond tro, og entreprenøren fik derfor ikke entreprisesummen forhøjet.

Det synes helt urimeligt, at entreprenøren skal være bundet af en så lille tastefejl med så stor en konsekvens. Som det ses vejer hensynet, til at tilbudsmodtageren kan indrette sig i tillid til indholdet i tilbuddet, dog tungt. Afgørelsen bekræfter den praksis, som er skitseret ovenfor, nemlig at entreprenøren ved tilbudsgivning på bygge- og anlægsopgaver som det klare udgangspunkt er bundet af det indhold, som hans tilbud har fået, og at der skal meget til, før han kan blive frigjort herfra, som følge af at udbyderen anses for at være i ond tro om fejlskrifter, regnefejl eller lignende.

Anbefaling

Entreprenørens tilbud bliver typisk en del af kontrakten, hvis han vinder opgaven, og det er derfor vigtigt at være omhyggelig i udformningen af tilbuddet. Dette gælder naturligvis i alle faser af tilbudsskrivningen, herunder forberedelsen og prissætningen af opgaven. Den retstilstand, som er beskrevet her, understreger blot vigtigheden af, at entreprenøren foretager en grundig gennemgang af tilbuddet, inden det sendes til udbyderen, da entreprenøren kan blive forpligtet af selv mindre fejl som taste- eller regnefejl.

Hvis entreprenøren opdager, at der er fejl i tilbuddet, bør han straks rette henvendelse til udbyderen, og hvis tilbudsfristen ikke er udløbet, fremsende et nyt tilbud.

Denne artikel er oprindeligt bragt i fagbladet Entreprenøren, nr. 5, oktober 2015.