Højesteret afsiger dom om gæsteprincippet

Af:

Højesteret har den 16. februar 2017 afsagt en dom, der anlægger en særdeles bred fortolkning af gæsteprincippets anvendelse i forbindelse med ”sammensatte anlægsprojekter”.

Sagen drejede sig om, hvem der skal betale for ledningsomlægninger i forbindelse med Metroselskabets etablering af den nye Cityring.

Dommen fra Højesteret indebærer, at ledningsejerne selv må betale udgifterne, når deres ledninger skal flyttes for at skabe plads til nye jernbanestationer.

Gæsteprincippet finder generelt anvendelse, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Ledningsejeren skal som ”gæst” betale for ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af arealet. For ledninger i vejarealer fremgår gæsteprincippet direkte af vejloven.

Som udgangspunkt er det kun vejmyndigheden, der kan påberåbe sig vejlovens gæsteprincip, og kun ledningsomlægninger der er begrundet i ”vejformål” kan kræves betalt af ledningsejerne.

Imidlertid afsagde Højesteret i 2007 ”Flintholmdommen”, der fastslog, at et anlægsprojekt der omfatter arbejder vedrørende både vej og bane kan udgøre et sammensat anlægsprojekt, med den konsekvens at vejlovens gæsteprincip finder anvendelse på projektets ledningsarbejder, selv om projektet ikke er begrundet i vejformål, og uanset hvilke dele af projektet, der har nødvendiggjort ledningsarbejderne.

I Cityringsagen afslog nogle ledningsejere at betale de betydelige udgifter til ledningsomlægninger. Dels fordi der i netop anlægsloven vedrørende Cityringen var en særlig bestemmelse om, hvem der skal betale for ledningsomlægninger, og dels fordi anlægsprojekterne ved hver af de fire berørte metrostationer på væsentlige punkter var mindre ”sammensatte” end beskrevet i dommen fra 2007 vedrørende Flintholm Station.

Således gav både vejkonstruktioner og jernbanekonstruktioner ved Flintholm Station anledning til ledningsomlægninger, medens der i Cityringsagen var enighed om, at vejarbejderne ikke nødvendiggjorde flytning af ledninger. Ledningsejerne, som i Højesteret blev repræsenteret af LETT, gjorde derfor gældende, at reglen om sammensatte anlægsprojekter ikke skulle finde anvendelse, fordi ledningsarbejderne ikke som i Flintholmsagen var begrundet i både vejformål og jernbaneformål.

Dernæst var der i Flintholmsagen betydelige arbejder hvor både vejformål og jernbaneformål greb ind i hinanden, som f.eks. etableringen af en række broer, hvor jernbane og vej krydser hinanden. I Cityringsagen derimod, er vejarbejderne af langt mindre omfang, og de udføres først, når stationerne er færdigbyggede og de grønne hegn er revet ned.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom, der bestemte, at ledningsejerne skal betale.

Højesteret har i de senere år truffet afgørelse i en række sager om gæsteprincippets anvendelse og afgrænsning, og tendensen har været, at gæsteprincippet i stadig større omfang fortolkes til skade for ledningsejerne, således at ledningsejerne i dag må betale for ledningsomlægninger i væsentligt større omfang end for 10 år siden.

I Cityringsagen er denne tendens blevet fulgt op, og det er nu fastslået, at der ved afgørelsen af om der foreligger et sammensat anlægsprojekt, ikke stilles krav om, at der overhovedet er nogen ledningsomlægninger med ”vejformål”.

Endvidere skal vurderingen af, om der er tale om et ”sammensat anlægsprojekt” foretages for hver station for sig, men der stilles ikke særlige krav til arten og omfanget af vejarbejderne.

Konsekvensen af den udvidede fortolkning af gæsteprincippets anvendelsesområde er, at ledningsejerne i større omfang må budgettere med at skulle afholde de betydelige omkostninger til ledningsomlægninger i forbindelse med fremtidige jernbaneprojekter.

Ledningsejerne kan kun finansiere de øgede udgifter ved at forhøje forsyningskundernes betaling. Udgifterne til ledningsomlægninger flyttes altså fra skattefinansiering til brugerfinansiering, og prisen på el, vand, afløb, datakommunikation med videre bliver skruet i vejret.

Hvis denne tendens skal bremses eller reverseres, må forsyningsselskaberne søge at påvirke folketinget til at ændre lovgivningen på området.