Almene boliger reddet på målstregen

Af:

Med det politiske forlig fra 9. juni 2016 er det nu sikkert og vist, at kommunerne også ved fremtidig lokalplanlægning kan sikre, at op til 25 % af boligmassen bliver almene boliger.

Under stort set hele forhandlingsforløbet om aftalen var der udsigt til, at kommunernes nuværende ret til at kræve op til 25 procent almene boliger i nye byområder, ville blive afskaffet. En ret som kommunerne ellers først fik for nylig i forbindelse med at Folketinget i 2015 vedtog en række lovændringer i planloven. Hensigten med lovændringen var, at de større danske byer etableres og udvikles på et socialt bæredygtigt grundlag, som sikrer en blandet boligsammensætning iblandt de nye boligområder.

Med grundprisernes himmelflugt, navnlig i storbyerne, er den almene sektor sikret muligheden for køb af byggerettigheder til rimelige priser, mens grundejerne og de private developere griber ud efter deres håndvåben og truer med sager om ekspropriation efter grundlovens § 73.

25 %-kravet blev dog reddet på målstregen, på trods af at forslaget om afskaffelse af 25 %-kravet, som kom fra Regeringen, havde bred opbakning fra både DF, K og LA. S havde nemlig igennem hele forhandlingsforløbet som ultimativt krav, at kommunernes adgang hertil skulle bevares, hvilket i sidste ende var udslagsgivende for forhandlingerne om kravet.

Ved aftalen bliver 25 %-kravet således en fasttømret del af den planretlige regulering, hvorfor kommunerne også fremover kan tilrettelægge den fysiske planlægning således, at op til 25 % af boligmassen i de nye lokalplanområdet udlægges til almene boliger.

Aftalen er del af en større modernisering af planloven som blandt andet har til formål, at skabe mere fleksible muligheder for kommunerne i tilrettelæggelsen af den fysiske planlægning. Regeringen vil, på baggrund af aftalen fremsætte lovforslag om ændring af planloven i oktober 2016, med henblik på ikrafttræden i januar 2017.