Drøftelser om en fælles dansk-grønlandsk investeringsfond

Af:

Interessen for at investere i Arktis bliver stadig større. Politikere og erhvervsfolk i både Grønland og Danmark har gennem længere tid drøftet muligheden for at oprette en fælles dansk-grønlandsk investeringsfond. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har blandt andet udtalt, at Danmark ikke er afvisende over for en sådan fælles dansk-grønlandsk investeringsfond, men initiativet skal komme fra Grønland.

Generelt om oprettelse af en mulig fælles Dansk-Grønlandsk investeringsfond

Politikere og erhvervsfolk i både Grønland og Danmark har gennem længere tid drøftet muligheden for at oprette en fælles dansk-grønlandsk investeringsfond. Fonden skal indeholde midler fra den danske statskasse, Grønlands Selvstyres landskasse og midler fra private investorer. Fonden skal have til formål at skabe erhvervsprojekter i Grønland og dermed bidrage til at skabe øget vækst, beskæftigelse og kompetenceudvikling i Grønland.

Formålet med oprettelsen af fonden er videre blandt andet at bidrage til, at private investorer i højere grad tør investere i projekter i Grønland. Modellen er blandt andet kendt fra Klimainvesteringsfonden (KIF) i Danmark, som generelt har bidraget til, at virksomheder investerer i klimaprojekter i udviklingslande i blandt andet Asien og Afrika.

Allerede i 2014 drøftede den tidligere formand for det grønlandske politiske parti Demokraterne, Anda Uldum, og den daværende gruppeformand for Radikale Venstre, Christian Friis Bach, muligheden for at oprette en sådan investeringsfond. Det skete blandt andet i en kronik i Berlingske.

Demokraternes nuværende formand og tidligere Medlem af Naalakkersuisut for Finanser, Randi Vestergaard-Evaldsen, har tidligere oplyst over for den grønlandske radio- og Tv-station, KNR, at hun er positiv over for oprettelsen af en fælles investeringsfond. Randi Vestergaard-Evaldsen har over for KNR videre udtalt, at hun forventer, at fonden vil investere i lufthavne, uddannelse og grøn energi i Grønland, og at investeringerne samtidig skal sikre, at der skabes arbejdspladser i Grønland.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har udtalt, at han er åben for at drøfte oprettelsen af en fælles dansk-grønlandsk investeringsfond, men at initiativet skal komme fra Grønland.

Stigende interesse for investeringer i Arktis

Den Nordiske Investeringsbank (NIB) har det seneste år afsat 500 mio. euro eller næsten 3,8 mia. danske kroner til investeringer i Arktis. NIB har generelt særlig interesse for projekter inden for infrastruktur og telekommunikation i Arktis. Investeringerne sker ved, at NIB yder lån til banker, der dermed kan få en større sikkerhed ved udlån til virksomheder. På nuværende tidspunkt har NIB ikke støttet nogen projekter i Grønland med beløb fra deres særlige Arktis-pulje.

Vækstfonden under den danske stat har også afsat særlige beløb til investeringer i Arktis. På nuværende tidspunkt har Vækstfonden investeret i et projekt i Grønland. Endvidere har Den Europæiske Investeringsfond afsat særlige beløb til investeringer i Arktis. På nuværende tidspunkt har Den Europæiske Investeringsfond støttet et enkelt projekt i Grønland. Det drejer sig om Hudson Resources Greenland A/S' mineprojekt. Derudover åbnede Eksportkreditfonden for støtte til arktiske projekter den 1. juli 2016.

Pension Danmark og det multinationale investeringsselskab Guggenheim Partners har også udtrykt interesse i at investere i Arktis. Ledelsen i Pension Danmark er særligt interesseret i at investere i infrastruktur i Grønland, herunder for eksempel veje og havne, og satellitter til for eksempel internet og søovervågning.

Årsagen til de relativt få investeringer i Grønland på nuværende tidspunkt er formentlig blandt andet de faldende råstofpriser. En del af forklaringen kan formentlig også være de udenlandske investorers manglende kendskab til investeringsmulighederne i Grønland.