Danmark ratificerer CETA som nummer 2 i EU

Af:

Den 1. juni 2017 gav Folketinget sit samtykke til Danmarks ratifikation af EU’s frihandelsaftale med Canada, Comprehensive Economic and Trade Agreement (CETA). Aftalen forventes at få stor betydning for Danmark og danske virksomheder.

Hurtig dansk ratifikation efter lang proces

CETA står for ‘Comprehensive Economic and Trade Agreement’. Handels- og investeringsaftalen blev forhandlet på plads mellem EU-Kommissionen og Canadas regering i perioden 2009-2014. Selve undertegnelsen af aftalen skete på et EU-Canada-topmøde den 30. oktober 2016, og Europa-Parlamentet godkendte aftalen på et plenarmøde den 15. februar 2017. CETA er en såkaldt blandet aftale, fordi den både indeholder dele, der falder under EU’s enekompetence, delt kompetence og medlemslandenes enekompetence. Da CETA er en blandet aftale, skal den godkendes i EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet, ligesom alle medlemslande skal ratificere aftalen. Først når alle EU's medlemsstater har ratificeret aftalen, og den er godkendt af Europa-Parlamentet, kan aftalen træde fuldt i kraft. Indtil den samlede godkendelse foreligger, træder aftalen midlertidigt i kraft for så vidt angår de dele af aftalen, som vedrører EU’s enekompetence.

I Danmark har man prioriteret en hurtig og effektiv ratifikation af aftalen. Den 28. februar 2017 fremsatte regeringen et beslutningsforslag om CETA-aftalen. Førstebehandlingen af forslaget i Folketinget skete den 14. marts 2017. Europaudvalget afholdte en åben høring om CETA i Folketinget den 3. maj 2017 og afgav efterfølgende sit udkast til betænkning 18. maj 2017. Den afsluttende behandling skete i Folketinget den 1. juni 2017. Næst efter Letland kunne Danmark som blot det andet land i EU melde ud, at CETA var ratificeret.

Aftalens betydning for danske virksomheder

CETA vil åbne op for øget markedsadgang, og i Danmark er forventningen, at CETA kan komme til at betyde en dansk eksportfremgang på op til 2,2 mia. kr. årligt. Med CETA bortfalder 98% af tolden mellem EU og Canada. Dette tiltag falder navnlig gunstigt ud for den danske tekstilbranche. Kun få følsomme landbrugsprodukter beskyttes fortsat med told. Samtidig udvides adgangen til at levere tjenesteydelser på aftaleparternes markeder. Det betyder, at bevægelighed for varer og tjenesteydelser, herunder særligt finansielle tjenesteydelser, telekommunikation, energi og transport bliver friere. Desuden lettes adgangen til at investere på tværs af aftaleparternes grænser, ligesom beskyttelsen af immaterielle rettigheder ensrettes. Danske virksomheder vil dog også mærke en stigende konkurrence på det europæiske marked, idet canadiske virksomheder får adgang til det europæiske marked. På tjenesteydelsesområdet giver aftalen eksempelvis mulighed for, at EU-rederier kan foretage indenlandsk sejlads mellem visse havne i Canada på lige fod med canadiske rederier, ligesom Canada opnår øget adgang til sejlads i EU.

Med åbningen til et marked bestående af ca. 40 millioner forbrugere giver CETA nye muligheder for mange af de danske små- og mellemstore virksomheder. Danske virksomheder vil desuden fremover kunne byde på canadiske offentlige udbud. Også på investeringsområdet er aftalen med til at sikre bedre vilkår, når danske virksomheder og fonde ønsker at investere i Canada. Med CETA indføres samtidig et nyt, permanent investeringsdomstolssystem, som skal håndtere tvister mellem private investorer og stater i fremtiden.

I CETA integreres principper om bæredygtig handel og investeringer i form af bestemmelser om virksomheders samfundsansvar. Hensigten hermed er at fastholder høje standarder inden for miljø, klima og arbejdstagerrettigheder. Grundlæggende sikrer CETA både Danmark og Canada et vist råderum til at regulere. Danmark kan derfor fortsat i et vist omfang indføre ny lovgivning og højne standarder f.eks. inden for sundhed og miljø, uden at det udgør et brud på aftalen.