Post Danmark anvendte ulovlige loyalitetsrabatter

Af:

Konkurrencerådet traf i 2010 afgørelse om, at Post Danmark havde misbrugt en dominerende stilling ved at anvende loyalitetsvirkende målrabatter over for fire kunder og ved at anvende ulovlige vilkår om minimumsbetingelser for at købe visse produkter. Konkurrenceankenævnet hjemviste imidlertid sagen til fornyet behandling i Konkurrencerådet, der satte sagen i bero for at afvente EU-domstolens stillingtagen i parallelle sager efter EU traktatens artikel 102.

Den 31. maj 2017 traf Konkurrencerådet afgørelse om, at Post Danmark havde anvendt loyalitetsskabende rabatter over for tre kunder. Sagen om den fjerde kunde samt spørgsmålet om anvendelse af minimumsbetingelser indgik ikke i den genoptagne sag.

Sagen vedrører rabataftaler, som Post Danmark (nu PostNord Danmark) havde indgået med tre magasinpostkunder i perioden 2007-2009. De tre kunder var de tre største enkeltkunder på magasinpostområdet. Rabataftalerne med de tre kunder var som udgangspunkt indgået for et helt år ad gangen, og rabatterne blev ydet ud fra nærmere fastsatte mængdeforudsætninger om, hvor stor en andel af kundernes totale mængde Post Danmark skulle distribuere. Hertil foretog Post Danmark en kvartalsvis kontrol af, at disse forudsætninger blev overholdt.

Misbruget består ifølge Konkurrencerådet i, at Post Danmark ikke ville oplyse kunderne om, hvilke individuelle rabatter disse fortsat ville modtage, hvis de valgte af flytte mængder af deres behov for omdeling til en af Post Danmarks konkurrenter. Der var således ingen transparens i rabatsystemet, og kunderne vidste ikke, om de ville kunne opnå en ny individuel rabat, hvis de ikke længere dækkede en betydelig del af deres efterspørgsel hos Post Danmark. Kunderne havde dermed på grund af risikoen for opsigelsen af rabataftalerne og uvisheden om fremtidige rabatter stærke incitamenter til at fravælge Post Danmarks konkurrenter. Fastsættelsen af individuelle loyalitetsrabatter var dermed egnet til at afskærme markedet for konkurrerende distributører og begrænse kundernes valg af udbydere. De individuelle målrabatter til de tre magasinpostkunder var således de facto betingede af, at kunderne dækkede hele eller en betydelig del af deres efterspørgsel hos Post Danmark, og havde derved samme virkning som en eksklusivaftale.

Post Danmark anførte i sagen, at der burde tages hensyn til Post Danmarks effektivitetsforsvar, samt til at Post Danmark var berettiget til at fastholde sine egne kunder (meeting the competition defence), hvilket Konkurrencerådet imidlertid afviste.

Sagen har været mere end syv år undervejs til en afgørelse. Post Danmark kan fortsat påklage afgørelsen til Konkurrenceankenævnet, hvilket kunne blive aktuelt, eftersom EU-Domstolen endnu ikke har afsagt endelig dom i sagen om Intels anvendelse af rabatter. Selv om sagen er af ældre dato, er sagen således fortsat interessant for dominerende virksomheder, idet afgørelsen giver rammer for, hvilke typer af rabatter en dominerende virksomhed kan tilbyde sine kunder.