Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sætter fokus på minoritetsaktieposter i ny publikation

Af:

I en publikation af 15. juni 2017 sætter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fokus på virksomheders køb af ikke-kontrollerende minoritetsaktieposter i konkurrerende virksomheder.

I en række lande har konkurrencemyndighederne – udover fusionskontrol – mulighed for at vurdere virkningerne af og gribe ind over for ikke-kontrollerende minoritetsaktieposter og krydsejerskab mellem konkurrenter. Hverken Danmark eller EU har sådanne regler om minoritetsaktieposter.

De strukturelle forbindelser mellem virksomheder kan være meget komplicerede. For eksempel kan flere konkurrenter have minoritetsaktieposter i det samme selskab eller hos hinanden på samme tid, eller der kan være et indirekte ejerskab via datterselskaber. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ser derfor i sin nyeste publikation om velfungerende markeder nærmere på de potentielle konkurrencevirkninger af minoritetsaktieposter og krydsejerskab mellem virksomheder. Publikationen kan findes her.

I publikationen gennemgås de konkurrencemæssige problemstillinger, som minoritetsaktieposter kan medføre. Herunder fremhæves tre forskellige måder, hvorpå en minoritetsaktiepost i en konkurrerende virksomhed kan hæmme den effektive konkurrence og skade forbrugerne: (1) Ændring af økonomiske incitamenter hos hidtil uafhængige virksomheder. (2) Delvis ejerskab giver i visse tilfælde mulighed for at påvirke beslutninger og adfærd. (3) Minoritetsaktieposten giver adgang til information om forretningsforhold.

Den første betænkelighed går på, at minoritetsaktieposter kan skabe incitamenter til prisstigninger. Sådanne incitamenter afhænger primært af, hvor stor en andel af konkurrentens overskud minoritetsaktionæren vil få andel i, samt hvor tætte konkurrenter virksomhederne er. Hvis en virksomhed eksempelvis er velvidende om, at dens kunder ved en prisstigning vil skifte til en tæt konkurrent, som virksomheden ejer en minoritetsdel af, vil virksomheden have incitament til at hæve priserne til et niveau, hvor mistede indtægter som følge af mistede kunder neutraliseres af prisstigningen, samtidig med at virksomheden får en andel af konkurrentens indtjening på de mistede kunder.

Den anden betænkelighed går på, at krydsejerskab mellem virksomheder, som ikke aktuelt er konkurrenter, men som har potentiale til at blive det, kan påvirke virksomhedernes strategiske beslutninger. En minoritetsaktionær vil således i nogle tilfælde have mulighed for at påvirke væsentlige beslutninger om virksomhedens drift, hvilket efter reglerne om fusionskontrol kan føre til, at selv en minoritetserhvervelse skal anmeldes efter fusionskontrolreglerne.

Den tredje betænkelighed går på, at minoritetsaktionærer kan opnå adgang til information, som ellers ikke ville være tilgængelig. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis virksomheden via sin minoritetsaktiepost får mulighed for at udpege et bestyrelsesmedlem hos konkurrenten. Virksomheden kan herigennem få adgang til forretningsfølsomme oplysninger om konkurrentens styrke, stilling og strategier. Efter en konkret vurdering kan en sådan informationsudveksling dog være i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i konkurrencelovens § 6.

De ovennævnte betænkeligheder gør sig både gældende i horisontale og vertikale minoritetsaktieposter. De tre ovennævnte tilfælde, hvor erhvervelse af ikke-kontrollerende andele kan være konkurrenceretligt betænkeligt gør sig i sagens natur i højere grad gældende for krydsejerskaber mellem konkurrenter - det vil sige, for horisontale forhold. Men betænkelighederne er også aktuelle ved vertikale forhold. Hvis en virksomhed har en minoritetsaktiepost hos en leverandør, kan det eksempelvis medføre risiko for afskærmning, hvor en konkurrerende virksomhed får begrænset sin adgang til et væsentligt input fra den pågældende leverandør.