Ændring af konkursloven gør det sværere at bringe aktiver i kreditorly

Den 1. januar 2018 indtræder der en række ændringer i konkurslovens § 64 om omstødelse af gaver. Formålet med ændringerne er at forbedre kreditorernes værn mod skyldnere, der forsøger at bringe aktiver i kreditorly ved at overdrage disse ved gave til eksempelvis ægtefællen – populært kaldet ”kone- eller ægtefællefinten”.

De ændrede regler omfatter gaver, som er fuldbyrdet efter 1. januar 2018.

Gavemodtagers bevisbyrde for gavegivers solvens skærpes

Udgangspunktet er, at konkursboet kan omstøde gaver, der er givet inden konkursen.

For gaver, der er givet inden for de sidste seks måneder op til fristdagen for konkursen, gælder udgangspunktet uden undtagelser.

Er gaven givet i perioden mellem 6-12 måneder før fristdagen (perioden strækkes til 24 måneder for ægtefæller og andre nærtstående), kan udgangspunktet om omstødelse undtagelsesvis fraviges.

Det kræver dog, at modtageren beviser, at:

  1. Giveren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent.
  2. Giveren utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.

I punkt 1 skal modtageren bevise, at giveren hverken var eller blev illikvid, da gaven blev givet, altså om giveren fortsat var i stand til at betale sine løbende gældsforpligtelser, efterhånden som de forfaldt. 

I punkt 2 skal modtageren bevise, at giveren hverken var eller blev insufficient, da gaven blev givet, altså om giverens aktiver oversteg dennes passiver.

Bevisbyrden for modtageren er streng, og det er således ikke tilstrækkeligt blot at sandsynliggøre, at giveren var og forblev likvid og sufficient.

Særligt værdifulde aktiver kan omstødes uden tidsmæssige begrænsninger

Foruden den skærpede bevisbyrde bliver kreditorernes beskyttelse over for gavedispositioner også forbedret ved, at gaver af ”usædvanlig værdi” fremover kan omstødes uden tidsmæssige begrænsninger.

Vurderingen af om en gave er af usædvanlig værdi, må foretages både relativt i forhold til størrelsen på giverens formue på tidspunktet, hvor gaven blev givet, og absolut i forhold til om gaven i sig selv har en meget stor værdi.

Det er en betingelse, at gaven stod i åbenbart misforhold til giverens økonomiske forhold. Herved tages der særligt hensyn til den modtager, der ikke kendte (var i god tro) giverens pressede økonomiske situation.

Som eksempler på gaver, der ofte vil være omfattet, kan nævnes fast ejendom, værdipapirer og biler.

Omstødelse af sådanne gaver vil efter omstændighederne kunne ske, uanset om gaven er givet i forbindelse med en særlig lejlighed, eksempelvis fødselsdag eller bryllup.

Muligheden for at omstøde særligt værdifulde gaver uden tidsmæssig begrænsning gælder kun gaver, der er givet mellem interesseforbundene parter (”nærtstående”). Personkredsen er nærmere defineret i konkurslovens § 2.

Opgørelse af omstødelseskravet

Når konkursboet opgør sit omstødelseskrav, sker det på baggrund af en vurdering af den berigelse, som modtageren har opnået ved at få gaven.

Berigelsesvurderingen skal som udgangspunktet foretages på det senest mulige tidspunkt, hvilket betyder, at eventuelle værdistigninger eller -fald, der sker efter gaven er givet, skal medtages i opgørelsen af omstødelseskravet.

Er gaven gået hændeligt til grunde, har konkursboet intet omstødelseskrav mod modtageren. Efter omstændighederne kan kravet mod modtageren nedsættes eller helt bortfalde, hvis det er urimelig byrdefuldt, hvilket eksempelvis kan være tilfældet, hvis modtageren var i god tro.

Løbende betalinger

Det er nu udtrykkeligt fastsat i konkursloven, at løbende betalinger, der er søgt maskeret som underholdsbidrag, kan omstødes overfor modtageren, hvis betalingerne er større, end hvad der er rimeligt til familiens forsørgelse.

Hvorvidt der er tale om ”større beløb”, må vurderes konkret ud fra giverens økonomiske forhold og formue.

Lovforarbejderne nævner som eksempel et tilfælde, hvor vedkommende løbende har afholdt udgifter på et eller flere af ægtefællen eller samleverens aktiver, eksempelvis terminsydelser på en fast ejendom.