John Bjerre Andersen er specialiseret inden for lejeret og har lang erfaring med juridisk rådgivning inden for køb og salg samt udvikling af fast ejendom. I DLA Piper yder han rådgivning om alle grene af lejeretten, herunder erhvervslejeretten. Han har med succes for udlejere ført flere principielle boligretssager for Højesteret og underviser udlejere både i regi af Ejendomsforeningen Danmark og Danske Udlejere.

Endvidere yder John Bjerre Andersen strafferetlig rådgivning, idet han siden 1996 har været beneficeret forsvarsadvokat.