Signe Hansen beskæftiger sig hovedsageligt med insolvensret, herunder behandling af konkursboer og rekonstruktion af nødlidende virksomheder samt håndtering af panteretlige problemstillinger og omstødelsessager.

Derudover beskæftiger Signe Hansen sig også med behandling af personlige konkursboer og tvangsopløsning af selskaber.

Signe har især stor erfaring inden for behandling af større konkursboer, herunder større koncernkonkursboer. Derudover har Signe Hansen også særligt fokus på håndtering af salg og administration af nødlidende ejendomme i konkursboer, herunder håndtering af lejeretlige forhold.

Desuden beskæftiger Signe sig også med likvidation af solvente virksomheder, herunder med almene erhvervsretlige forhold.

Signe har endvidere i perioden 2012-2015 undervist på Københavns Universitet i faget Sikkerheds- og kreditorrettigheder.