Lone Wandahl Mouyal beskæftiger sig med M&A, finansiering og selskabs- og børsret.

Lone Wandahl Mouyal rådgiver desuden om international handel og investeringer, herunder sanktionsregimer. Lone Wandahl Mouyal har i en årrække arbejdet med kinesiske investeringer og indgår i DLA Piper Nordic China Desk.

Lone Wandahl Mouyal har særlig viden om bæredygtighed og virksomheders samfundsansvar (impact investment, UN Global Goals, Global Compact og CSR).

Lone Wandahl Mouyal har en ph.d.-grad i international investeringsret og har arbejdet som forsker på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Her blev Lone Wandahl Mouyal blandt andet tildelt Kronprinsesse Marys talentforskerpris, Sapère Aude, af Det Frie Forskningsråd for sit projekt om bæredygtig udvikling i Arktis.

Lone Wandahl Mouyal har desuden været gæsteforsker på Columbia Law School i New York, på King's College i London og på Fudan Law School i Shanghai.