Henrik Puggaard har i flere år beskæftiget sig meget med virksomheders forandringsprocesser (M&A, etableringer og rekonstruktioner) og erhvervsejendomsmarkedet (ejendomsudvikling, entrepriser og overdragelser) samt afledt heraf bank-og finansieringsret.

Siden 2004 har han specialiseret sig i OPP (Offentlige Private Partnerskaber), blandt andet gennem udstationering i England og har siden modellens ibrugtagning i Danmark i 2005 deltaget i stort set alle danske OPP-projekter. Derfor er Henrik en af de mest erfarne juridiske rådgivere inden for OPP og OPS (Offentligt Privat Samarbejde), herunder især i forbindelse med brugen af den konkurrenceprægede dialog som udbudsform.

Herudover har Henrik stor erfaring i rådgivning om og udarbejdelse af lånedokumentation (finansieringsaftaler og sikkerhedsdokumenter) og legal opinions for finansielle virksomheder og har endvidere specialiseret sig i førelsen af retssager vedrørende investeringsprodukter og investeringsrådgivning, herunder etablering af gruppesøgsmål.