For os er de virksomheder, vi arbejder for, ikke blot klienter i forbindelse med et enkeltstående projekt, men også samarbejdspartnere på både kort og lang sigt. Vi rådgiver om forsikringsbranchen som helhed såvel som om individuelle aktørers særlige forhold og ambitioner inden for branchen.

DLA Pipers forsikringsretsteam er blandt de største og stærkeste med mere end 300 advokater, der yder rådgivning til forsikringsbranchen i hele verden.

Vi har kompetencer inden for alle forsikringsretlige områder og yder bl.a. rådgivning i forbindelse med transaktioner, regulering, konfliktløsning, forsikringskrav, konkurrenceretlige problemstillinger, omstrukturering og skadeservice.

Vi repræsenterer både ny- og veletablerede multinationale livs- og skadeforsikringsselskaber, herunder reassuranceselskaber, selskaber i Lloyd’s-koncernen, mæglere, banker, kapitalinvestorer (herunder hedgefonde, private equity-fonde og venture capital-fonde), tilsynsmyndigheder og andre aktører i forsikringsbranchen.

DLA Piper kender forsikringsbranchen og har indsigt i de juridiske aspekter forbundet hermed. Adskillige af vores advokater har tidligere arbejdet som erhvervsledere, virksomhedsjurister, finansielle eksperter eller virksomhedskonsulenter i forsikringsbranchen. Denne kombination af juridisk ekspertise og brancheerfaring gør, at vi kan udarbejde praktiske og omkostningseffektive løsninger for vores klienter. Vores stærke internationale netværk af advokater sikrer hurtig adgang til viden og en koordineret indsats på tværs af fagområder og lande.

Vi udstationerer jævnligt advokater hos vores klienter, og vi værdsætter den mulighed, som dette giver vores medarbejdere for at udbygge deres kendskab til branchen. Vi lægger vægt på at opbygge dyb indsigt i hver enkelt klients virksomhed, således at vi kan levere det ønskede resultat, uanset om det drejer sig om strukturering, forhandling og indgåelse af komplicerede transaktioner, komplekse retssager om dækning og kommercielle forhold eller håndtering af myndighedskrav.

Globale kontaktpersoner