I DLA Piper har vi advokater over hele verden, der arbejder dedikeret med venturekapital og private equity. Dette giver os en stærk position, når vi rådgiver til nye vækstvirksomheder og investorer, uanset hvor de driver virksomhed.

Markedet for venturekapital er komplekst og derfor har vores klienter ofte behov for vores hjælp til at få adgang til de rette finansieringskilder og til at optimere deres mulighed for at skaffe kapital.

Vi har teams af advokater, som har specialiseret sig i at bistå virksomhedsstiftere, iværksættere, nystartede virksomheder, nye vækstvirksomheder, private investorer og venturekapitalfonde, strategiske virksomhedsinvestorer og andre institutionelle investorer med deres venturekapitaltransaktioner samt andre strategiske transaktioner. Vores globale tilstedeværelse er en stor fordel for klienter, som ønsker at investere i udlandet, og for porteføljevirksomheder, som ønsker at gå ind på udenlandske markeder.

Siden 2009 har vi ydet generel rådgivning til over 850 virksomheder, der er finansieret med venturekapital og private-equity, og repræsenteret over 2.000 virksomheder som deres primære juridiske rådgiver inden for selskabsretlige forhold. Derigennem har vi opbygget et bredt netværk af business angels, venturekapitalfonde og erhvervsinvestorer, som vi kan sætte vores klienter i forbindelse med.

Vores Venture Pipeline-program giver adgang til research, værktøjer og viden. Vi kan også skræddersy løsninger til klienter i forbindelse med fremskaffelse af kapital via crowdfunding, startkapital og vækstkapital.

Globale kontaktpersoner