DLA Pipers advokater har stor rutine inden for retssager, voldgift, undersøgelser og alternativ konfliktløsning og udnytter denne erfaring til at bistå vores klienter med at lægge de bedste strategier.

Vi har det lokalkendskab, der skal til, for at se de juridiske spørgsmål i den rette regulatoriske, økonomiske, politiske og kulturelle sammenhæng og udvikle strategier for de enkelte sager. Vi håndterer løbende teknisk udfordrende og komplekse sager på tværs af flere lande. Vores globale tilstedeværelse giver os mulighed for at sammensætte fuldt integrerede teams og levere ensartet kvalitet, uanset hvor vores klienter driver virksomhed. I samarbejde med vores klienter håndterer vi de potentielle risici og gennemfører de mest hensigtsmæssige løsninger med henblik på at undgå en eskalering af sagen med deraf følgende omkostninger. Vi sigter efter at løse komplekse erhvervstvister så hurtigt og effektivt som muligt og komme med løsninger, der er tilpasset vores klients målsætninger.

DLA Pipers globale team af procesadvokater og advokater med speciale i regulatoriske forhold udgør ifølge The Lawyer's Top 50 Litigation Survey det største team inden for tvisteløsning i verden.

I et miljø, hvor regulering og regelhåndhævelse kun vil blive forøget, er vi bevidste om, at det er kritisk for en virksomhed at overholde reglerne og undgå regulatoriske indgreb.

Globaliseringen af verdensmarkederne har åbnet op for uendelige forretningsmuligheder. Den har imidlertid også medført øget risiko for at ifalde erstatningsansvar, idet virksomhederne udsættes for en økonomisk risiko og en risiko for et negativt omdømme i flere lande rundt om i verden. For at begrænse disse risici skal der hurtigt etableres kontakt til erfarne advokater, som kender såvel det kulturelle som det juridiske og regulatoriske miljø, men som også vil arbejde kompromisløst for at skabe resultater for deres klienter, når en tvist eller et regulatorisk indgreb er uundgåeligt.

Globale kontaktpersoner